- når kvalitet er en livsstil!

Velkommen til Novin

Log ind Min konto

NOVIN – hvem er vi

NOVIN har eksisteret i 5 år, og gennem hele perioden har væksten været eksplosiv. I dag har vi et af Danmarks stærkeste sortimenter inden for vin. Vi fokuserer på import og engrossalg og har hovedsæde i Hjørring, hvor vi har et tæt og integreret samarbejde med vores søsterfirma www.supervin.dk.

Her kan du se hele vores spændende sortiment, men inden længe går vi i luften med vores egen hjemmeside www.novin.dk. Udover en komplet og omfattende præsentation af vores produktportefølje, vil hjemmesiden på sigt komme til at indeholde en række brugervenlige funktioner rettet specifikt mod vores målgrupper.

NOVIN har et stort internationalt netværk og flere associerede samarbejdspartnere, og vi importerer vin fra det meste af den kendte vinverden. I kælderen har vi flotte og hyggelige smagelokaler, der kan rumme op mod 150 personer.

NOVIN og www.supervin.dk beskæftiger ca. 25 dygtige og entusiastiske medarbejdere, som er organiseret i en flad struktur, hvor alle ansatte spiller en central rolle i at sikre fortsat vækst. Vores samlede forretningsmodel, hvor www.supervin.dk sælger online, NOVIN sælger engros og vores 700 kvm. store butik sælger detail, har vist sig robust. I dag nærmer vores totale omsætning sig 150 mill. DKK.

Vores forretningsidé og fordele for kunderne

NOVIN’s tætte samarbejdspartnere og store, indflydelsesrige netværk af producenter og leverandører giver os mulighed for at købe meget stort ind. Vi betaler ”cash up front”, opkøber ofte restpartier, og sammenlagt sikrer dette stærkt konkurrencedygtige priser.

Derudover vil vi gerne fremhæve følgende fordele:

  • Et særdeles bredt og differentieret sortiment målt både på antal lande og prisklasser
     
  • Flere af Danmarks stærkeste brands, hvilket giver kunderne mulighed for stor tonnage, ordentlig indtjening og ikke mindst vine, som kan tiltrække kunder

  • Et 4000 kvm. stort lager og en effektiv logistik, der sikrer levering fra dag til dag og mulighed for ¼ paller og egne labels
     
  • Egen grafiker, som giver os mulighed for at levere et skiltemateriale i forskellige størrelser, kædernes egne logoer, brochurer og internetbannere
     
  • Et dynamisk og erfarent salgsteam, som forstår at tage udgangspunkt i kundernes behov.

NOVIN’s værdier

Vi ønsker at drive en virksomhed, der bygger på sunde værdier i forhold til både kvalitet, kundeservice og medarbejdere. Vi vil gerne arbejde utraditionelt men sætter altid købmandsskabet højt.

Vores motto er: ”Vi siger, hvad vi gør, og gør, hvad vi siger”, og det gælder, hvad enten vi taler pris, kvalitet, service eller hurtig og sikker dag-til-dag levering. Med kunden som omdrejningspunkt vil vi være fagligt dygtige, ordentlige, hurtige, præcise, serviceorienterede og nytænkende.

Blandt andet gennem udnyttelse af den elektroniske teknologi vil vi udvikle vores særpræg og specielle forretningskoncept på en innovativ måde, som altid kommer kunderne til gode - uden at sætte vores købmandsskab og forretning over styr.