Château de la Charrière (Domaine Yves Giradin)
”Excellent to outstanding… Some of the best bargains in red burgundy”
– Robert Parker
Der er ikke noget at komme efter… Domænets stjernestatus er så velfortjent, for over de seneste årtier har Château de la Charriere i Santenay beriget verden med en sand perlerække af vine på Pinot Noir og Chardonnay, der samlet set repræsenterer de bedste vinkøb, du kan gøre i Bourgogne.
Med vores unikke pandemi-parti får priserne nu endnu et hak nedad!
Efternavnet Girardin vækker anerkendelse overalt, for siden 1570 har hele 13 generationer af familien dyrket vin i Bourgogne.
Vi skal dog kun tilbage til 1960’erne for at møde familiens moderne stamfader, Jean Girardin, der købte familieslottet Château de la Charrière samt de første vinmarker i og omkring Santenay.
Her voksede Yves Girardin op og udviklede en passion for alle aspekter af vindyrkning og vinfremstilling.
Da Jean Girardin gik på pension i 1981 blev 3 af familiens 12 hektar tildelt sønnen Yves, der siden har udvidet sit domaine til betragtelige 21,5 hektar, ligesom han i 2003 overtog familieslottet Château de la Charrière.
I 2011 vendte Yves’ søn Benoit Girardin hjem fra sine ønologistudier i Bourgogne og Bordeaux, og med yngste generation som winemaker er både stilen og kvaliten ændret til det endnu bedre!
De lidt rustikke og gammeldags rødvine har ændret sig til en mere ren, elegant og silkeblød Pinot Noir-stil, der blandt andet opnås ved praksisser som total afstilkning af druerne og et blidere udtræk af tanniner.
Santenays vinmarker er og bliver familiens ”hjerte og sjæl”, men Yves og Benoit Girardin laver også fremragende vine fra topmarker i naboappellationer som Maranges, Chassagne-Montrachet og Beaune.